KONGEGOLF – et nyt spændende samarbejde mellem golfklubber i Kongernes Nordsjælland

Hvad er KONGEGOLF
KONGEGOLF er en fritspilsordning mellem Asserbo, Fredensborg, Gilleleje og Hornbæk golfklubber.

Hvem kan spille KONGEGOLF
Fuldtidsmedlemmer i de fire golfklubber kan individuelt melde sig ind i KONGEGOLF. Som medlem i KONGEGOLF får man et særligt bagmærke, der viser, at man er med i ordningen. Bagmærket skal altid medbringes, når man vil spille KONGEGOLF. Har man glemt det, betales normal greenfee.

Hvad koster KONGEGOLF
I 2018 koster et medlemskab i KONGEGOLF kr. 700, hvis man melder sig ind senest den 15. april 2018. Ved senere indmeldelse koster det kr. 750. Juniorer betaler kr. 350 / 375.

Hvilke rettigheder får man som medlem i KONGEGOLF
Medlemmer i KONGEGOLF kan spille gratis i de tre andre golfklubber i perioden 1. maj til 15. oktober på hverdage. I weekends og på helligdage kan man spille gratis fra kl. 12:00.

Hvordan bliver man medlem i KONGEGOLF
Man melder sig ind i KONGEGOLF via Golfbox turneringsmodul, hvor man også betaler for medlemskabet. Brug menupunktet "TILMELDING" herover for komme til din klubs tilmelding.
Hjemmeklubben informerer sine medlemmer om, hvornår tilmelding åbnes. Der er åben for tilmelding til sæson 2018 fra 23. oktober 2017.

Karensperiode
Medlemmer der skifter fra en KONGEGOLF klub til en anden, kan ikke deltage i ordningen fra datoen for klubskiftet og det følgende kalenderår.

Hvordan booker man tider i KONGEGOLF
Man booker via Golfbox efter først til mølle princippet, altså på linje med klubbens medlemmer og greenfeespillere.
Banelukninger og blokeringer skal respekteres.

Turneringer i hinandens klubber
Officielle underklubber, der vil afholde en turnering i en af de tre andre klubber, kan tilbyde deltagere, der er med i KONGEGOLF, at benytte ordningen. Klubben, hvor en sådan turnering afholdes, kan kræve et gebyr for det arbejde, den skal udføre, også for medlemmerne af KONGEGOLF.

Venskabsklubber
De eksisterende aftaler mellem klubberne fortsætter uændret, så du kan stadig få en god pris uden at være med i KONGEGOLF.